Da jeg var 16 år gammel, læste jeg ”Ord der forløser”. Det er en selvbiografisk roman af den franske forfatter Marie Cardinal, hvori omdrejningspunktet er en langvarig psykoanalyse.

Den bog gjorde et enormt stort indtryk på mig, måske fordi den bekræftede noget, jeg altid havde vidst uden at have ord (!) for det: at vores psyke er uendeligt dyb, og at der kan være afgrunde mellem det, der foregår på overfladen, og det der foregår indeni og imellem os.

Ord er ikke bare ord. Og det er ikke alle ord, der kan forløse traumer og indre konflikter.

Der skulle gå mange år, før jeg havde modet og modenheden til at finde mine egne ”ord der forløser”. På vej til ordene har jeg i mit arbejde som musiker og som Tai Chi/Qi Gong-instruktør hele tiden haft det indre liv som omdrejningspunkt. Musikken er et abstrakt “følelsernes sprog”, og i Tai Chi/Qi Gong er en kropslig, meditativ praksis som har sit udgangspunkt i dynamikken mellem den indre og den ydre verden.

Jeg har brugt livet på at lytte til, finde form og udtryk for alt det, der er udenom og imellem ordene. Da jeg selv oplevede at jeg havde brug for hjælp til at finde nyt fodfæste i livet, var det – tilfældigt? – en jungiansk analytiker der blev min vejviser. Den måde, som man i den jungianske psykologi forstår menneskets indre liv, passer godt til mig. Det er en levende, kreativ, nysgerrig tilgang til mennesket, som insisterer på, at alt det kaotiske og modsætningsfyldte i livet ikke skal gå væk, men tværtimod ER en del af livet.